Dette blogindlæg omhandler “emballage- og emballageaffaldsforordningen“. Denne forordning er en vigtig del af EU’s arbejde med at mindske affald og fremme cirkulær økonomi. Emballage har en betydningsfuld rolle i vores forbrug og produktion – og dermed klimaaftryk. Derfor fastsætter EU nu fælles regler, som skal sikre, at al emballage i fremtiden er miljøvenlig, let at genbruge, genanvende eller kompostere.
Forordningen stiller krav til hele emballagens livscyklus – fra design og produktion til brug og genanvendelse. Reglerne gælder alle typer emballage, uanset hvilket materiale de er lavet af, og uanset om emballagen bruges til transport, salg eller forbrugerbrug.
PPWR – En kort introduktion
EU’s forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) er en vigtig milepæl i indsatsen for at reducere miljøpåvirkningen fra emballage og fremme en cirkulær økonomi.
Forordningen stiller krav til virksomheder om at sikre, at deres emballage er designet til genbrug, genanvendelse eller komposterbar samt at reducere unødvendig emballage.
PPWR trådte i kraft den 11. februar 2025, men de fleste bestemmelser vil først finde anvendelse fra august 2026. Emballageaffald er en af de største kilder til miljøforurening og ressourceforbrug i EU, hvilket gør PPWR til et afgørende skridt mod en mere bæredygtig fremtid.
Krav til design og materiale
Forordningen fremsætter at al unødvendig emballage skal undgås. Emballagen skal designes, på en måde, hvor den er så let som muligt og optager minimal plads, uden at gå på kompromis med sikkerhed og funktion. Den skal være fri for skadelige stoffer (udforsk REACH forordningen, for at lære mere om fri for skadelige stoffer) og nem at tømme og rengøre, så den kan genbruges eller genanvendes korrekt.
Emballagen skal yderligere kunne adskilles i forskellige materialer, så det bliver nemmere for forbrugeren at sortere og genanvende – f.eks. skal plast og papir i samme emballage kunne skilles ad. Der er desuden også præcise krav til, hvornår emballage kan kaldes komposterbar – kun emballage, som kan behandles sammen med organisk affald, må få denne betegnelse.
Mål for genbrug og returordninger
Forordningen sætter klare mål for, hvor stor en del af emballagen der skal kunne genbruges (nemlig 100% i 2030). Virksomheder bliver forpligtet til at bruge genbrugsemballage, hvor det er muligt. Samtidig skal der være systemer på plads, som gør det nemt at returnere og genbruge emballage. Disse systemer skal fungere på tværs af EU’s medlemslande.
Der er ligeledes fokus på at fremme pant- og returordninger, som skal gøre det lettere for forbrugerne at aflevere emballage tilbage. Dermed skabes et kredsløb, hvor ressourcer bruges igen og igen.
Dokumentation og sporbarhed
Producenter og importører, af emballage, skal udarbejde teknisk dokumentation, der beviser, at deres emballage er compliant med kravene. Virksomhederne skal kunne fremvise denne dokumentation, hvis myndighederne anmoder om det.
Medlemsstaterne skal etablere databaser med detaljerede oplysninger om emballage og affald. Disse data skal rapporteres til EU-Kommissionen, så man kan følge udviklingen og sikre, at målene nås. Oplysningerne skal bl.a. dække mængden af emballage, genanvendelsesrater og affaldsstrømme.
Økonomisk ansvar og mærkning
Forordningen fremsætter, at forureneren betaler. Producenterne skal betale for indsamling, sortering og behandling af deres emballage. På den måde bliver der et økonomisk incitament til at designe mere bæredygtig emballage. Der stilles også krav til tydelig mærkning af emballage. Forbrugerne skal nemt kunne se, hvordan emballagen skal sorteres og håndteres. Klare instruktioner gør det lettere at undgå fejl i affaldssorteringen og øger mængden af emballage, der genanvendes korrekt.
Samarbejde mellem medlemslande
EU lægger vægt på samarbejde mellem medlemsstaterne. Landene skal udveksle erfaringer, dele data og sikre, at reglerne anvendes ensartet på tværs af EU. Dette skal gøre det lettere for virksomheder at operere på tværs af grænser og sikre, at hele EU arbejder mod de samme mål.
Der bliver også sat fokus på udvikling af nye emballageløsninger. Forordningen støtter innovation og fremmer udviklingen af nye teknologier og forretningsmodeller, der gør det lettere at genbruge og genanvende emballage.
Det digitale produktpas
Det digitale produktpas (DPP) er en del af EU’s større strategi for cirkulær økonomi. Formålet er at skabe en digital identitet for hvert produkt, som indeholder detaljeret information om produktets materialeindhold, genanvendelighed, bæredygtighedsprofil og affaldshåndtering.
For emballage betyder det:
-
At hver emballageenhed i fremtiden kan få et digitalt “pas”, der følger produktet gennem hele dets livscyklus.
-
Dette pas kan linkes til en QR-kode eller en chip på emballagen, som giver adgang til information for både forbrugere, affaldshåndteringsselskaber og myndigheder.
Hvad vil det digitale produktpas indeholde for emballage?
-
Materialesammensætning: Hvilke materialer er brugt? F.eks. type plast, andel genanvendt materiale, fravær af skadelige stoffer.
-
Genanvendelsesmuligheder: Hvordan kan emballagen genanvendes? Kan den indgå i eksisterende genanvendelsessystemer?
-
Producentansvar: Hvem har produceret emballagen, og hvem er ansvarlig for affaldshåndtering?
-
Design til genbrug eller genanvendelse: Er emballagen designet til flere brugscyklusser?
-
Certificeringer: Eventuelle tredjeparts-certifikater eller overensstemmelseserklæringer.
Hold dig opdateret med prduct.com
Håndteringen af PPWR er kompleks og kræver store data mængder, og det anbefales derfor at virksomhederne søger rådgivning og holder sig opdateret for at kunne navigere korrekt i forordningens detaljer.
Prduct.com tilbyder en løsning, der forenkler arbejdet med PPWR-compliance. Vi hjælper dig med at holde styr på dine produkter og den tilhørende emballage med en simpel datastruktur der understøttes at det digitale produktpas.
Kort sagt: Vi indsamler dine data, hvilket skaber overblik og indsigt i, hvordan du bliver compliant med PPWR
