Interview med Christoffer Beck Hansen

Supply chain management

• Hvordan kan automatiserede løsninger og teknologi bidrage til compliance der understøtter en grønnere og mere ansvarlig forsyningskæde?

Et modspørgsmål kunne være: Hvordan vil du være complient uden? Den menneskelige båndbredde har en begrænsning i forhold til at holde øje med alting altid. Så medmindre du har en meget simpel værdikæde eller vil insource alting, så er du nødt til at have teknologi og automatiseret analysekraft der kan hjælpe dig. Så du kender dine risici og muligheder og afkorter din beslutningsproces.

• Hvilke trends ser du som afgørende for fremtidens bæredygtige forsyningskæder?

Ordet ”bæredygtig forsyningskæde” er meget bredt. Når jeg hører ordet tænker jeg primært på udvikling der skal modvirke tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Datadeling mellem forsyningskædens partnere for at reducere usikkerhed har altid været den hellige grad i Supply Chain Management og det bliver det ved med at være også i relation til at skabe ”bæredygtige forsyningskæder”(i citationstegn). På den ene side bliver verden mere og mere usikker, på den anden side får vi adgang til mere og mere data og teknologi, eksempelvis AI, der potentielt giver os evne til at navigere i højere grad af usikkerhed – også i relation til bæredygtighed.

Selvom Omnibus slækker lidt på hastigheden i forhold til rapportering af ESG og vi efter Trumps dekret tsunami også vil se mindre regulering i EU, så ser jeg omstilling af forsyningskæder som licence to operate. Så første trend er i forhold til at kunne opgøre data der kan dokumentere hvor bæredygtig din forsyningskæde er – eller ikke er – og kunne handle på det data tidsnok til enten at fjerne din risici eller udnytte dine muligheder til konkurrencemæssig fordel.

Regulering eller ej, så er det værd at huske at klimaforandringer og tab af biodiversitet ikke bare tal for CO2 ekvivalenter og antal fældede træer – det er forandringer for liv på planeten der sker i virkeligheden. Og det bliver endnu mere i fremtiden et spørgsmål om hvor det rent faktisk er fysisk muligt at udføre sine forsyningskæde-aktiviteter uden at dine råvarer går til af tørke eller at din fabrik bliver blæst væk i en storm eller den skov du bruger træ fra brænder af.

Krav om dokumentation men især reelle klimaforandringer kræver en enorm transparens og indsigt, der gør os i stand til at opstille de relevante scenarier og kvantificere dem i kr og øre, så vi kan træffe beslutninger sammen med vores partnere i forsyningskæden på et oplyst grundlag.

Leverandørsamarbejde/styring

• Med et leverandørmarked, hvis kompleksitet stiger i takt med et større fokus på bæredygtig, hvor vigtigt er det så at pleje relationen til ens leverandør?

Essentielt! Løsningerne skal findes i samarbejde og gennem transparens og gennemsigtighed på tværs. Men jeg tænker også at segmentering her er vigtig. Vi kan ikke lave strategisk partnerskab med alle leverandører. Vi må prioritere ud fra de fokusområder der er væsentlige og identificere hvor i vores netværk vi har de største risici eller de største muligheder.

• Mange virksomheder kæmper med at holde styr på komplekse leverandørkæder. Hvordan kan digital overvågning og automatiserede analyser gøre det lettere at identificere risici i forsyningskæden?

I mit nuværende rolle som lektor og underviser, har jeg fornøjelsen af at få indblik i mange forskellige udfordringer fra forskellige led i forskellige forsyningskæder. En udfordring jeg ser igen og igen er at virksomheder fortsat øver sig i at blive bedre til at se i mørke – Det investerer man enorme ressourcer i form af medarbejdertid i. Det er både langsomt og dyrt. De penge det koster kunne i stedet være brugt på at kaste det nødvendige lys på værdikæden.

Det handler ikke om at indsamle et bjerg af struktureret og ustruktureret data og smide dem i et dashboard og håbe at nogen ved hvad de skal reeagere på… Det kræver at man lukker hullet mellem blot at indsamle en masse data og rent faktisk skabe reel indsigt ud af det og dernæst, endnu vigtigere, at lukke det hul der ligger mellem indsigt og så rent faktisk have nok øjne og hænder til at reagere på den indsigt. Med overvågning og analyser i realtid som sammenholdes med eksempelvis ekstern data for risiko for afskovning af fredsskov hjælper man både med indsigt, men også med at pege sin opmærksomhed i den rigtige retning.. Næste skridt er så på nogle områder, at bruge teknologi til automatisk at handle for sig.

• Hvordan ser du fremtidens leverandørsamarbejde udvikle sig med de stigende krav til bæredygtighed og compliance?

Generelt så må Supply Chain Management I langt højere grad ses i relation til makro omverden en tidligere – den tendens er klar. Forsyningskædestyring har længe været et strategisk anliggende, det fik yderligere boost under Corona –  nu, efter øget fokus på bæredygtig udvikling, Ruslands invasion af Ukraine og Trump 2.0 er du nødt til at have fokus på de risici der findes i din forsyningskæde ikke bare i de første led i kæden, men hele vejen ud.

Personligt tror jeg tendensen bliver tættere samarbejder med færre og stigende behov for at vide hvad dine leverandørers- leverandørers-leverandører render og laver og hvor.

Det er du nødt for at kende din risikoprofil – hvad enten det er forhold til bæredygtighed eller sikre forsyningslinjer. Færre betyder nok ikke at man vil fravige dual sourcing – som vi så i blandt andet ”Kina plus 1” strategier i lyset af Corona. Vi ser jo også først cirkulær økonomi, dernæst Corona og trække i retning af regionaliserede forsyningskæder– Med udsigt til straftold til højre og venstre er det kun forstærket. Så ”Friendshoring” vil vi se mere af – hvis man kan gennemskue hvem ens venner er… Men igen.. du kan jo ikke bare hive alt hjem til Europa eller USA. Råvarerne er der hvor råvarerne nu en gang er og du skal også fortsat kunne bringe varer på markedet som nogen gider købe og producere til en pris dine kunder vil og kan betale.

EUDR

• Hvad er de største udfordringer, som virksomheder står over for i forbindelse med implementeringen af EUDR?

At finde ud af hvad der sker i deres forsyningsnetværk – Hvor er mine bløde punkter, hvor er jeg sårbar? Hvis du ikke ved det, så spiller du minestryger med bind for øjnene.

• Ser du EUDR som en mulighed for virksomheder til at differentiere sig positivt på markedet?

Kort svar: ja. Og så er der alle mulige nuancer: forskelle på geografiske markeder. mellem B2B og B2C, kundesegmenter, brandede v subrandede produkter osv.  Men generelt kan virksomheder der handler med andre virksomheder bruge det som differentiering i form af transparens: Hvis vi ved hvad der sker i vores forsyningskæde reducerer vi kundernes risici.

På B2C tror jeg grundlæggende på at forbrugere gerne vil hjælpes til at blive mere bæredygtige(i citationstegn) – Så hvis en virksomhed transparent kan vise hvor tingene kommer fra og at den stol jeg skal sidde i ikke er lavet af regnskov, så skaber du værdi for kunder der går op i den slags.

Vil kunden så betale for det? – Tror mange virksomheder stiller sig det spørgsmål og måske også oplever, at forbrugere kigger rigtig meget på pris. Jeg kommer i tanke om buræggene da jeg gik i skole: Ingen ville købe dem når du spurgte dem…. men det var dem der blev solgt i supermarkedet alligevel. Så var der nogle forbrugerne der gik til EU og fik burhøns på pakkerne og så ville kunderne ikke længere have dem. Så man kan jo som virksomhed overveje om din forsyningskæde tåler at blive vist frem for dine forbrugere som den er nu.

Prduct.com

• Hvad synes du gør prduct.com værdifuld?

Jeg synes det er enormt værdifuldt at få den indsigt og transparens i egen forsyningskæde: altså at kunne se sit footprint helt ud i 4. 5. leverandørled. Når det bliver lagt sammen med eksterne datasæt, får du det overblik der gør dig i stand til hurtigt at identificere risici – fx i forhold til EUDR, men også generelt i forhold til resiliens.

En rigtig stærk del af prduct er at arbejdet med at indsamle data skubbes ud i forsyningskæden…At data skabes ved at hvert led i kæden, ligger deres brik til det samlede puslespil, der tilsammen bliver en fuld transparent forsyningskæde er enormt værdifuldt – det viser også villigheden hos en leverandør: Tør du vise os hvad du laver og hvor eller tør du ikke? På den måde bliver man bevidst om hvem der deler ens vision om mere bæredygtig udvikling.